Hvad er en skruekompressor?

En skruekompressor komprimerer luft ved hjælp af to roterende skrueformede rotorer. Luften trækkes ind i skrueelementet, og det rum, luften befinder sig i, bliver gradvist mindre. Dermed stiger trykket, inden luften ledes videre til anlægget.

Hvornår er den relevant?

Skruekompressorer er ofte relevante på værksteder og i produktion med et regelmæssigt eller stort luftforbrug. Valget afhænger af både luftmængde, ønsket tryk og driftsmønster. Se altid den konkrete models tilladte drift og krav til ventilation.

Oliesmurt eller oliefri?

I en olieindsprøjtet skruekompressor hjælper olien blandt andet med køling og tætning i kompressionsprocessen. Olien separeres efterfølgende fra luften, men luftbehandling kan stadig være nødvendig. En oliefri kompressor bruger en anden konstruktion, hvor der ikke tilsættes olie i kompressionskammeret. Det betyder ikke, at indsugningsluftens fugt og partikler automatisk forsvinder.

Hvad betyder frekvensregulering?

Frekvensregulering tilpasser motorens omdrejninger og dermed luftproduktionen inden for kompressorens arbejdsområde. Det kan være relevant ved svingende luftforbrug. Ved et stabilt forbrug kan en korrekt dimensioneret kompressor med fast hastighed også være et godt valg. Vælg ud fra det faktiske forbrug frem for alene at se på motorens kW.

Hvordan virker en stempelkompressor?

En stempelkompressor bruger et eller flere stempler, som bevæger sig i cylindre. Under indsugningen kommer luft ind gennem en ventil. Når stemplet bevæger sig tilbage og mindsker rummets volumen, komprimeres luften og presses ud gennem udløbsventilen.

En stempelkompressor kan være praktisk til opgaver som oppumpning, blæsning og trykluftværktøj, hvor behovet afhænger af det tilsluttede udstyr. Mange mindre modeller er beregnet til arbejde med pauser. Den tilladte belastning varierer mellem modeller, så driftscyklus og producentens anvisninger er afgørende.

Et eller flere kompressionstrin?

På en flertrinskompressor komprimeres luften i flere trin. Antallet af cylindre fortæller ikke i sig selv, hvor mange trin der er. Sammenlign derfor den oplyste ydelse ved det tryk, du skal bruge.

Hvad skal du sammenligne?

• Afgivet luftmængde ved det ønskede arbejdstryk.
• Tilladt driftstid og behov for pauser.
• Strømforsyning, støjdata og plads til installation.
• Krav til tør og filtreret luft ved den konkrete opgave.

Bar, l/min og FAD – hvad er forskellen?

Bar beskriver trykket. Det fortæller, hvilket tryk værktøjet eller processen kan få til rådighed. Et højt maksimalt tryk siger ikke i sig selv, hvor meget luft kompressoren kan levere.

Liter pr. minut beskriver luftmængden over tid. Værktøjets luftforbrug og kompressorens leverede luftmængde skal passe sammen ved det relevante tryk. 1 m³/min svarer til 1.000 l/min, når angivelserne har samme referencebetingelser.

FAD betyder Free Air Delivery. Det er en angivelse af den leverede luftmængde, omregnet til angivne forhold på indsugningssiden. Brug databladets målebetingelser ved sammenligning. En teoretisk indsugningsydelse er ikke nødvendigvis den samme som den luftmængde, du har til rådighed.

Sådan kortlægger du dit behov

1. Find det krævede tryk og luftforbrug for hvert værktøj.
2. Notér hvilke maskiner der bruges samtidig, og hvor længe de kører.
3. Tag højde for tryktab i rør, filtre, koblinger og slanger.
4. Få dimensioneret anlægget ud fra forbruget og de aktuelle driftsforhold.

Hvis trykket falder under arbejde, kan årsagen være utilstrækkelig luftproduktion, men også eksempelvis en begrænset kobling eller et tilstoppet filter. At hæve kompressorens tryk løser derfor ikke nødvendigvis problemet.

Hvad er en køletørrer, og hvordan virker den?

Den luft, kompressoren suger ind, indeholder vanddamp. Når den komprimerede luft afkøles, kan noget af vanddampen blive til flydende vand. Det er en vigtig årsag til kondens i beholdere, rør og værktøj.

En køletørrer køler trykluften kontrolleret ned i en varmeveksler. En del af vanddampen kondenserer, vandet udskilles, og et dræn leder det væk. Luften genopvarmes typisk, inden den forlader tørreren.

Hvad betyder trykdugpunkt?

Trykdugpunktet er den temperatur, hvor vanddamp begynder at kondensere ved det aktuelle tryk. Det er ikke det samme som luftens udløbstemperatur. Mange køletørrere er specificeret omkring +3 °C trykdugpunkt under bestemte betingelser; den konkrete værdi skal findes i databladet.

Hvornår er en anden tørremetode nødvendig?

Hvis rør eller udstyr bliver koldere end luftens trykdugpunkt, kan der dannes kondens igen. Ved frost eller særlige proceskrav kan en adsorptionstørrer være relevant. Her bindes vanddamp til et tørremiddel, som efterfølgende regenereres. Den rigtige løsning afhænger af det krævede dugpunkt og installationen.

En tørrer skal dimensioneres efter luftmængde, indgangstemperatur, omgivelser og driftstryk. Den erstatter ikke alle filtre, og et almindeligt filter erstatter heller ikke en tørrer.

Hvad gør filtre og vandudskillere?

Trykluftbehandling består ofte af flere komponenter, fordi partikler, flydende vand, olietåge og oliedamp kræver forskellige løsninger.

• Vandudskiller/cyklonseparator: udskiller flydende vanddråber. Den fjerner ikke vanddamp og sænker derfor ikke i sig selv trykdugpunktet.
• Partikelfilter: tilbageholder faste partikler efter filterets specificerede ydeevne.
• Koalescensfilter: samler små væskedråber til større dråber, som kan drænes. Det bruges blandt andet mod olie- og vandaerosoler.
• Aktivt kulfilter: bruges mod blandt andet oliedamp. Det erstatter ikke den nødvendige forfiltrering og tørring.

Filterhus og filterelement er ikke det samme

Filterhuset er den trykbærende beholder omkring elementet. Elementet er den del, der udfører filtreringen og udskiftes efter producentens anvisninger. Vælg et element, der passer præcist til husets model og filtreringsopgave.

Betegnelser som mikrofilter og submikrofilter kan dække forskellige specifikationer. Sammenlign dokumenterede data, kapacitet, tryk og anvendelse frem for kun navnet. Et finere filter er ikke automatisk den rigtige løsning til alle opgaver.

Hvorfor har man en trykluftbeholder?

En trykluftbeholder lagrer komprimeret luft og fungerer som buffer, når forbruget ændrer sig. Den kan hjælpe med at udjævne tryksvingninger og understøtte en passende start/stop- eller belastningsregulering.

En større beholder gør ikke selve kompressoren i stand til at producere mere luft pr. minut. Hvis forbruget over længere tid overstiger produktionen, falder trykket, når bufferen er brugt. Både kompressor og beholder skal derfor passe til opgaven.

Hvor skal beholderen placeres?

Placeringen før eller efter tørring har betydning for, om beholderen lagrer våd eller tør luft, og hvordan tørreren belastes ved store forbrugsudsving. Der findes ikke én opstilling, der passer til alle anlæg. Dimensionering og placering bør vurderes samlet med luftbehandling, rørføring og styring.

Kondens skal kunne drænes, og beholderen skal anvendes inden for sine mærkedata. Følg producentens anvisninger og de krav, der gælder for den konkrete installation.

Service og vedligeholdelse – hvor begynder man?

Start med manualen til den præcise model. Intervaller kan afhænge af både driftstimer, tid og omgivelser. Et anlæg i et støvet eller varmt miljø kan have andre behov end et tilsvarende anlæg i rene, kølige omgivelser.

• Hold øje med alarmer og ændringer i lyd, temperatur og drift.
• Kontrollér, at ventilation og køleflader vedligeholdes som anvist.
• Følg anvisningerne for olie, indsugningsfilter, oliefilter og separator, hvor de indgår.
• Kontrollér dræn og luftbehandling efter deres egne instruktioner.
• Registrér service, driftstimer og udskiftede dele.

Brug olie og reservedele med den foreskrevne specifikation. Et filterelement skal ikke kun passe i størrelse; det skal også passe til filtertypen og opgaven.

Før vedligeholdelse: Anlægget skal sikres mod genstart, og relevante dele skal være trykløse efter producentens procedure. Arbejde på el, kølekreds og trykbærende dele kræver de rette kompetencer. Sikkerhedsudstyr må ikke sættes ud af funktion.

Ofte stillede spørgsmål

Er en oliefri kompressor også fri for vand?

Nej. Vanddamp følger med indsugningsluften, også når kompressoren er oliefri. Behovet for tørring afhænger af anvendelsen.

Hvorfor er der vand efter min køletørrer?

Mulige årsager er blandt andet overbelastning, for høj indgangstemperatur, manglende dræning eller rør, der afkøles under trykdugpunktet. Notér driftsforhold og eventuelle alarmer, så årsagen kan undersøges.

Kan jeg vælge kompressor alene ud fra kW?

Nej. Sammenlign leveret luftmængde ved det nødvendige tryk og det tilladte driftsmønster. Motoreffekt fortæller ikke hele historien.

Skal alle værktøjer have olie i trykluften?

Nej. Følg det konkrete værktøjs anvisninger. Nogle værktøjer kræver smøring, mens andre opgaver kræver luft uden tilsat olie. En tågesmører skal placeres, så den ikke tilfører olie til udstyr, der skal have ren luft.

Kan ét filter gøre luften egnet til alle formål?

Nej. Luftkvaliteten skal passe til processen. Særlige anvendelser kræver dokumentation og en samlet vurdering af anlægget.